Kalender


Mød forfatter bag dramatisk bog om terrorens ofre

Arrangementer
Dato 14 februar 2018 19:30

Toga Vinstue inviterer i samarbejde med Helle Meretes Saloner og forlaget DreamLitt til debatmøde onsdag den 14. februar kl. 19.30 i anledning af Helle Merete Brix´ nye bog `Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre´.

Udgivelsesdatoen den 14. februar er ingenlunde tilfældigt valgt og falder sammen med treårsdagen for attentatet mod Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade. Oplev redaktør Thomas Vilhelm, forlægger og medejer af DreamLitt, i samtale med Helle Merete Brix og gæster om bogens indhold. I panelet kan man blandt andet opleve Patrick Piscot, overlevende fra Utøya, Hannah Bentow, der holdt bat mitzva (jødisk konfirmation), da angrebet skete ved synagogen, samt en eller flere ”hemmelige gæster”.

‘Blandt kolibrier og kalasjnikover´ er på 376 sider og består af en blanding af interview, essays, korte tekster og illustrationer. Bogen kan i løbet af aftenen købes i signeret udgave til en særlig favorabel pris og betales kontant eller med MobilePay.

 

 

Powered by iCagenda